“Blue Moon of Kentucky” er en komposition fra 1946 af bluegrass-musikeren Bill Monroe, der selv indspillede sangen i september 1946. Den var på gaden i starten af 1947. Siden er sangen indspillet af en lang række kunstnere, blandt andet Elvis Presley.
Monroe skrev og spillede sangen som en vals (3/4-takt), hvilket Presley ændrede til en rock-sang i 4/4-takt.
Blue Moon of Kentucky er den officielle bluegrass-sang for den amerikanske stat Kentucky.